Cloud Solutions Consultant med fokus på Azure og M365
Vi søger en Cloud Solutions Consultant med fokus på Azure og M365
Brænder du for Microsofts cloud teknologier?
Azure og Microsoft 365 services er omdrejningspunktet for extri:co’s konsulentydelser og vi er blandt de førende på viden og erfaring. Dette betyder selvfølgelig at vi har stort fokus på at det er de nyeste og bedste cloud services, der anvendes, så kundernes IT-setup er toptunet på performance, sikkerhed, stabilitet og pris.
I extri:co har et stort ansvar over for vores kunder, og det stiller naturligvis krav til os som IT-hus, hvor ansvarsfølelse, passion og engagement er nøgleord. Med en meget bred kompetenceportefølje og mange forskelligartede kunder, der har hvert deres løsningsbehov. Vi har et stort ansvar over for vores kunder, og det stiller naturligvis krav til os som IT-hus, hvor ansvarsfølelse, passion og engagement er nøgleord. Som en del af den landsdækkende IT-outsourcing partner, IT Forum Gruppen, er vi samtidig i stand til at dække kunder bredt i hele landet.
Jobbet
Vi lægger vægt på en konsulent som er selvkørende og samtidig kan deltage aktivt i vores team af Microsoft konsulenter. Hovedfokus for dig er at levere kvalitetsløsninger og rådgivning til vores kunder og videreudvikle dig inden for din spidskompetence.
Forventninger til kompetencer og opgaver
Du har kendskab til flere af nedenstående samt dybdegående viden på enkelte områder
- Scoping af opgaver og sammensætning af løsningselementer
- Active Directory/Azure AD, Conditional Access, Azure MFA
- Azure IaaS, Netværk, DNS og certifikater
- Migrering af servere og rightsizing
- Backup (Veeam og Azure Backup)
- Microsoft Defender Suite
- Windows Autopilot og Intune
Om dig
Du er måske i dag i en lignende position som cloud konsulent med mindst 3 års erfaring og lyst til mere ansvar. Du kan også sagtens være ansat som intern IT-medarbejder med mindst 5 års erfaring, hvor du har ansvaret for virksomhedens IT-serverdrift eller sikkerhed og lyst og mod på at skifte over i en konsulentrolle.
Derudover skal du have solid viden inden for Microsoft Azure og gerne Microsoft 365 sikkerhed. Du har talent for at sætte dig ind i nye features, og kan naturligt tilegne dig ny viden. Det er vigtigt, at du ser mulighederne og har stor interesse for Microsofts cloud teknologier.
Vi tilbyder
Gode kolleger samt alsidig arbejdsdag i en virksomhed der har været i IT-branchen i mere end 15 år. Du får mulighed for at præge din egen hverdag, blive udfordret og samtidig udvikle dig. Vi har en uformel omgangstone, og vi behandler vores medarbejdere med respekt gennem ærlighed og kommunikation. Der tilbydes en attraktiv lønpakke, som modsvarer dine kvalifikationer. Vores konsulenter deltager løbende i relevante konferencer og dette vil også være en mulighed for den rette kandidat. Der tilbydes desuden løbende erhvervelse af relevante certificeringer fra Microsoft.
Der er desuden mulighed for at have hjemmearbejdsplads 1 dag i ugen, hvis det ønskes.
Flere oplysninger
Ønsker du flere oplysninger omkring stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Office Director Dennis Svarre Laursen på mobil 28432738.
Om IT Forum Gruppen A/S
IT Forum Gruppen har over 30 års erfaring med solide it-løsninger til danske virksomheder i alle størrelser. På de tre årtier har teknologien ændret sig radikalt, men vores grundlæggende filosofi er den samme: gode relationer og et nært samarbejde skaber de bedste vilkår for et velfungerende, effektivt og sikkert it-setup. Vi beskæftiger knap 140 medarbejdere, som fra vores afdelinger i Aarhus, Herning, Odense og Ballerup altid står klar til at hjælpe.
Vi glæder os til at høre fra dig.