Netværkskonsulenter

Vi søger flere Netværkskonsulenter til at styrke vores super dygtige Netværks team. Så motiveres du af at få lov til at arbejde med netværksinfrastruktur fra øverste hylde og samtidig have gode kollegaer, så kom med på rejsen og bliv en del af en spændende vækstvirksomhed IT Forum Gruppen. 

IT Forum Gruppen leverer en bred vifte af IT-løsninger til erhvervslivet og fungerer i vid udstrækning som en outsourcet IT-afdeling for mange af deres kunder. Som Netværkskonsulent i IT Forum Gruppen kommer du primært til at arbejde med projekter inden for infrastrukturområdet hos en række eksisterende og nye kunder. Herudover får du mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for rådgivning, arkitektur og løsningsdesign med fokus på sikkerhed.   

Du vil opleve en afvekslende hverdag præget af faglige udfordringer, god kollegial sparring og gode muligheder for udvikling.      

Afhængigt af dine kompetencer og ønsker, vil du få mulighed for at arbejde med:    

  • Design og videreudvikling af IT Forum Gruppens netværksinfrastruktur på deres datacenter 
  • Videreudvikling af strategi for netværkssikkerhed i datacenter og hos de største kunder i samarbejde med resten af netværksteamet    
  • Netværksløsninger med produkter primært fra Fortinet og sekundært fra andre leverandører    
  • Enterprise controller baseret Wi-Fi løsninger     
  • Gennemføre Wi-Fi surveys og design af højt ydende og moderne WIFI netværksinfrastruktur     
     

Hvem er du?  

Du er fagligt dygtig og har flere års praktisk erfaring med implementering, drift og vedligeholdes af komplekse netværk og infrastruktur. Desuden har du arbejdet med Firewalls, Switching og Routing samt Controllerbaseret Wireless network.     

Du trives med at arbejde tæt på og i tæt dialog med kunderne – såvel interne som eksterne, både på teknisk niveau som forretningsmæssigt. Dertil falder dokumentation og kommunikation dig naturligt.    

Vi forventer desuden, at du har som minimum en Cisco CCNA certificering eller Fortinet NSE4 eller tilsvarende kompetencer.  

Det vil være en stor fordel, at du har erfaring med:     

  • Cloud arkitektur, MS      
  • Fortinet produkter    
  • Fortinet arkitektur    
  • Ubiquiti produkter   

Du tilbydes  
Et job præget af variation og faglige udfordringer i et driftsorienteret miljø.     

  • En udfordrende hverdag i samspil med faglige kompetente kolleger     
  • Løbende efteruddannelse og certificeringer efter behov   
  • Fokus på trivsel i hverdagen med frokostordning, sundhedssikring og pensionsordning 
  • Et uformelt arbejdsklima med højt til loftet     

Om IT Forum Gruppen A/S

IT Forum Gruppen har over 30 års erfaring med solide it-løsninger til danske virksomheder i alle størrelser. På de tre årtier har teknologien ændret sig radikalt, men vores grundlæggende filosofi er den samme: gode relationer og et nært samarbejde skaber de bedste vilkår for et velfungerende, effektivt og sikkert it-setup. Vi beskæftiger knap 150 medarbejdere, som fra vores afdelinger i Aarhus, Herning, Odense og Ballerup altid står klar til at hjælpe.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 


 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Christian Alfast Nielsen Network Specialist
Jobområde: IT
Stillingstype: Fuldtid
Arbejdssteder: Risskov, Odense, Ballerup
IT Forum Gruppen A/S
Tlf.: 70 100 150
CVR nr: 27 76 52 38
kontakt@itf.dk